23948sdkhjf

Lidl klar med moderniseret butik i Valby

Efter flere uger med boren, banken og ombygning kan Lidl på Sdr. Fasanvej 90 i Valby nu endelig byde kunderne velkommen inden for i en fornyet butik fra torsdag i næste uge.
Mange af landets Lidl-butikker undergår lige nu en gennemgribende modernisering.

Det gælder også butikken på Sdr. Fasanvej 90 i Valby, som første gang slog dørene op den 12. februar 2015, og som nu er klar til genåbning.

I anledning af moderniseringen inviterer butikken til Åbent Hus-dage torsdag og lørdag i uge 19.

Det fortæller Lidl i en pressemeddelelse.

- Vi har lavet en stor modernisering af vores butik til glæde for kunderne. Butikken er blevet rigtig flot og indbydende – den er bl.a. mere lys og har fået bedre gangplads. Det vil vi gerne fejre, og vi ser frem til at vise vores kunder den ”nye” butik, fortæller butikschef Jürgen Schugardt, som har været ansat i Lidl i to år og står i spidsen for et team med 18 ansatte.

Butikken har fået skiftet de blå og gule farver i ud med grålige farvenuancer. Moderniseringen betyder samtidig, at præsentationen af varesortimentet er blevet optimeret, hvilket giver et bedre flow igennem butikken, og gør butikken mere overskuelig for kunderne.

Og endelig er der kommet mere fokus på blandt andet økologi og babyartikler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094